Cupping behandling
Cupping er en behandlingsmetode, hvor der skabes et kontrolleret undertryk på huden ved hjælp af kopper. Undertrykket påvirker muskler og bindevæv og kan bidrage til øget blodcirkulation i det behandlede område.
Den øgede blodgennemstrømning understøtter kroppens egen evne til at arbejde med spændinger, belastning og skader og kan være med til at forbedre bevægelighed og vævets kvalitet.
*Vælg 30, 60 eller 90 min. fysiurgisk massage
Jeg bruger cupping som et behandlingsredskab, når det giver mening i forhold til problematikken. Cupping anvendes altid som en del af en samlet behandling og ikke som en standardløsning.
Cupping kan bruges både:
stationært, hvor koppen placeres på et specifikt område
dynamisk, hvor koppen bevæges over muskler og bindevæv
Behandlingen tilpasses i intensitet og varighed og kombineres ofte med manuel behandling, så vævet bearbejdes både mekanisk og funktionelt.
Jeg bruger cupping som et behandlingsredskab, når det giver mening i forhold til problematikken. Cupping anvendes altid som en del af en samlet behandling og ikke som en standardløsning.
Cupping kan bruges både:
stationært, hvor koppen placeres på et specifikt område
dynamisk, hvor koppen bevæges over muskler og bindevæv
Behandlingen tilpasses i intensitet og varighed og kombineres ofte med manuel behandling, så vævet bearbejdes både mekanisk og funktionelt.
Cupping kan være relevant i forbindelse med blandt andet:
✓ muskelspændinger og ømhed
✓ nedsat bevægelighed og stivhed
✓ overbelastning og ensidige bevægelser
✓ længerevarende spændinger i muskler og bindevæv
✓ smerter relateret til arbejde, træning eller hverdag
✓ støtte til restitution i forbindelse med skader
Fokus er på at skabe bedre betingelser for, at kroppen selv kan arbejde med problematikken.
Ved skader kan cupping indgå som en del af behandlingen, når det vurderes relevant. Her bruges metoden til at påvirke vævet omkring det skadede område og understøtte bevægelighed og blodgennemstrømning, samtidig med at der tages hensyn til helingsprocessen.
Behandlingen tilpasses altid skadens type, omfang og fase og kombineres med andre teknikker efter behov.
Efter en cuppingbehandling kan der opstå mærker på huden. Mærkerne er en naturlig reaktion på undertrykket
Derudover kan der opleves ømhed i det behandlede område. Ømheden minder ofte om den ømhed, man kan have efter hårdt muskelarbejde eller træning.
Ømheden er som regel forbigående og aftager gradvist i dagene efter behandlingen. Intensiteten tilpasses altid individuelt, så behandlingen matcher både problematik og tolerance.
*Bookes som fysiurgisk massage – cupping tilpasses efter behov






Jeg hedder Mathias og står bag Sundkrop.
Jeg arbejder med spændinger i hele kroppen – og med en funktionel tilgang.
Det betyder, at jeg ikke kun ser på, hvor det gør ondt, men hvordan din krop bevæger sig og bliver brugt i din hverdag.
Kroppen hænger sammen.
Derfor giver det sjældent mening kun at behandle ét område isoleret, hvis årsagen ligger et andet sted.
I behandlingen tager jeg udgangspunkt i din hverdag og dine vaner – fordi det ofte er her, spændinger opstår og bliver ved.
Jeg har arbejdet med kroppen i flere år – både som massør og personlig træner, og har hjulpet mange med at få færre smerter og en krop, der fungerer bedre i hverdagen.
Jeg arbejder både som massør og personlig træner og hjælper dagligt mennesker med at få færre smerter og en krop, der fungerer bedre i hverdagen.
Derudover er jeg samarbejdspartner hos Bogense Kiropraktik, hvor jeg også behandler klienter.
Mit mål er ikke bare, at du får det bedre, mens du er her.
Det er, at du går herfra med en krop, der fungerer bedre – også på den lange bane.
Er du i tvivl om, om cupping er relevant for dig, eller hvordan det kan indgå i din behandling, er du altid velkommen til at tage kontakt. Jeg svarer gerne på spørgsmål og hjælper med at afklare, hvad der giver mest mening i din situation.